Beskrivelse af hold m.m.:

Vandet i det lille bassin er 32 grader varmt.

Vandet i det store bassin er 27 – 28 grader varmt.

På alle hold er der undervisning, det kan være i form af tilvænning, leg, vandlege, indøvning af de forskellige svømmearter, vandgymnastik, dykning, udspring, ja, det er kun fantasien, der sætter grænser. Men det vigtigste er, at det er sjovt, alle kan være med.


Vi kan tilbyde følgende:

babysvømning, børnesvømning, ungdomshold, rend og hop hold, voksne overvægtige hold, voksenhold, familiesvømning, damehold, distancesvømning, vandgymnastik, vandskræk, svømning for pensionister og svømning for handicappede.

 

Aqua-fitness
Motionshold,damer & herrer:
Vandskræk:

Vandgymnastik:

Distancehold:

Ungdomshold:
Familiehold;

I det lille bassin:
I det store bassin:
Udspring:

Handicapsvømning:
Babysvømning:
Micro/macro hold:

Piger og drenge hold:

Rend og Hop hold:


Aqua-fitness

Efter utallige forespørgsler prøver vi med et hold aqua-fittness om aftenen, da der er mange der ikke kan nå det i de tidlige eftermiddagstimer. Kom og få dig rørt, det bliver rigtig sjovt.

Motionshold, damer og herrer:

Henvender sig til alle, der gerne vil motionere og måske få lidt sved på panden

Vi får rørt alle muskler og led ved hjælp af vandgymnastik og svømning. Hvis du ikke kan svømme, er der også her mulighed for at lære det. Efter svømning kan du slappe af og hygge dig i en dejlig varm sauna.

Mange af vore instruktører har været på kursus i ”motion på recept”, så hvis der er særlige behov/ønsker kan vi prøve at opfylde dem.

Desuden dyrkes der motionssvømning på alle familiehold.

 

Vandskræk:

Henvender sig til alle der har vandskræk. Der er kun få personer på dette hold., da der bliver taget ”hånd” om hver enkelt person på holdet, så man kan være ganske tryg. Skrækken skal nok blive overvundet.

 

Vandgymnastik:

Henvender sig til alle, der gerne vil have sig rørt og have sved på panden.

Vi laver forskellige rytmiske øvelser og udnytter vandets massageeffekt på hele kroppen. I vandet belastes sener og led mindre end på land, og vandets opdrift aflaster rygsøjlen.

Vandgymnastik er desuden rigtig godt, hvis man vil tabe et par kilo.

 

Distancehold:

Henvender sig til alle svømmere, der gerne vil  svømme langt.

Svømningen foregår på langs i det store bassin. Du bestemmer selv tempoet. På dette hold er der kun 1 instruktør, så der undervises ikke, men instruktøren tæller, hvor langt du svømmer.

 

Ungdomshold:

Holdet henvender sig til alle fra ca. 10 år, som gerne vil svømme og have lidt udfordringer. Du skal mindst kunne svømme 50 m på langs uden hjælpemidler i det store bassin.

Vi har det rigtig sjovt, vi laver konkurrencer, spiller vandpolo, udspring, dykning, finpudser de 4 svømmearter og meget andet.

Hvis der er mulighed for det, tager vi måske på weekendture, møder andre klubber på vores niveau.

 

Familiehold;

Henvender sig til hele familien. Vi håber, at dette tilbud kan være med til, at samle hele familien en gang om ugen for at hygge sig med vandets herlige muligheder.

 

I det lille bassin:

Grundlæggende vandtilvænning ved hjælp af lege og  her kan de små børn starte svømmeundervisning

 

I det store bassin:

Her har vi svømmeundervisning for store børn, voksne, vandgymnastik, vandskræk, handicapsvømning og distancesvømning.

 

Udspring:

Svømmeklubben har indkøbt springveste, så nu er alle mulighederne for at springe fra vipperne.

Der vil blive undervist lige fra de grundlæggende trin til de mere dristige og vilde spring.

Et hold for både børn og voksne, som elsker udspring.

 

Handicapsvømning:

Henvender sig til alle børn og voksne, som har særlige behov i forhold til svømning. Det kan være personer, som lider af en hjerneskade, lammelser, ”damp” eller genoptræning efter f.eks. en trafikulykke.
 

Formål:

  • at deltage aktivt i en meningsfuld og givende idræt
  • at styrke muskler og led
  • at give velvære
  • at udnytte, at man kan bevæge sig friere i vand end på land

Undervisningen på holdet er individuel. Vi laver forskellige tilvænningsøvelser, som skal lære dig, at klare dig selv i vandet. Vi har mange hjælpere med i vandet, samt til evt. hjælp ved afvaskning, så du bliver ikke overladt til dig selv. Du må gerne selv medbringe en hjælper, hvis det kan gøre dig mere tryg.

Hvis du ikke selv kan gå i vandet, har vi kørestole og lift til rådighed.

Efter svømningen hygger vi os evt. med kaffe/vand i cafeteriet.

Yderligere oplysninger kan også fås hos lederne: Inger og Niels Kristian Nørregaard, tlf. 75267196.

 

Babysvømning:

Giv jer selv og jeres baby en god start efter fødslen ved at gå til babysvømning i Helle Svømmeklub.
 

Formål:

  • at forældrene får et tæt og varmt samspil med barnet, gennem den nærhed og samhørighed man oplever i vandet
  • at skabe tryghed hos barnet
  • at styrke syns-, lugte-, høre-, føle- og ledsanserne
  • at udtrykke kærlighed til barnet
  • at skabe gode forudsætninger for bevægelsesmæssig udvikling gennem stimulation af balance, koordinations- og muskelstræning
  • at bedre barnets søvnmønster
  • at lindre gener ved kolik og andre smertekilder
  • at forbindelsen mellem vand og velvære (barnet har oplevet i livmoderen), kan bibeholdes og styrkes

”Svømningen” foregår i det lille bassin, hvor vandet er 32 grader varmt. Vi lærer barnet at flyde, ligge på maven, hundesvømning, dykke, blæse bobler, hoppe i bassinet m.m.

Det er vigtigt aldrig at tvinge barnet, men lære fra sig i barnets tempo – tålmodig og kærligt gennem leg.

Barnet skal have et par ”tætte” badebukser på. De kan købes på HSK`s kontor ved indgangen.

 

Micro/macro hold:

Henvender sig til børn fra 4 – 5 år. Gennem leg lærer børnene vandtilvænning og lærer lige så langsomt at svømme. En voksen hjælper kan være med og hjælpe sit barn.

 

Piger og drenge hold:

Henvender sig til alle børn, der gerne vil lære at svømme og er fyldt 6 år, og som kan klare sig selv i vandet og omklædningsrummet, ellers må en forældre hjælpe ved omklædning/afvaskning.

I det lille bassin:

Vandtilvænning ved hjælp af forskellige lege og når vi er fortrolige med vandet og ikke (mere) er bange, går vi i gang med rygcrawl og begynder crawl, dykning, spring fra kant m.m. Først når barnet er 6 – 8 år er de motoriskklar til brystsvømning.

I det store bassin:

Vi fortsætter svømmearterne. Vi finpudser hele tiden disciplinerne og øver spring, dykning, evt. bjærgning/livredning m.m.

Der er også mulighed for at tage svømmeprøver.

 

Rend og Hop hold:

Henvender sig til børn fra ca. 4. klasse, som primært vejer lidt for meget, og som måske ikke har interesse i andre idrætsformer. Der bliver svømmeundervisning i 45 minutter med vandgymnastik og sjov, derefter er der omklædning og frugt dernæst en eller anden form for idræt/boldspil, desuden tager holdet af og til på tur for at prøve en anden form for motion. Måske får vi besøg af en diætist, hvor forældrene også kan deltage. Læs mere om Rend & Hop her >